Nye boliger i gammel fabriksbygning
Nestlégården
Omdannelse af institutions- og parkeringsbygning til ni almene familieboliger samt beboerlokale i forbindelse med eksisterende boligbebyggelse. Facaderne har fået nyt liv med større glaspartier, altaner og blændede felter i en farvepallette som indskriver sig omgivelserne.
Oprindeligt blev bygningen opført som mælkefabrik i 1950, som et meget tidstypisk industribyggeri fra den tid.
Efter lukningen af mælkefabrikken blev bygningen i en årrække anvendt til undervisningsbrug.
Da boligforeningen LAB erhverver størstedelen af karreen i midten af 80’erne og opfører 93 boliger på stedet, vælger man at bevare bygningen som parkeringshus i de nederste etager for de nye boliger. Den store husdybde, bygningens søjlegrid og gadens kraftige hældning med tilkørsel til både stueetagen og underetagen tillod 2 effektive etager til parkering. Det betød, at gårdarealet i karreen helt kunne friholdes for biler og udlægges til et stort grønt fællesareal for de mange nye boliger.
Med et forsat ønske om at bevare hovedparten af parkeringsfunktionen i de nederste etager, ombygger Boligkontoret i Fredericia i 2018 de øverste etager til 9 rummelige familielejligheder samt et nyt beboerlokale. Som kompensation for den store husdybde, og som en naturlig følge af de synlige konstruktioner i facaderne, er lejlighederne forsynet med rumhøje glaspartier, der efterlader alle boliger meget lyse og venlige. Lejlighederne er forsynet med store altaner, som enten har udsigt ned over byens tage og til det grønne fællesareal mod syd og øst eller mod gaden, hvor man kan nyde eftermiddags- og aftensolen.
Bygherre:
Boligkontoret Fredericia
Beliggenhed:
Fredericia
Rolle:
Ingeniør:
Årstal:
Samarbejdspartnere:
Areal:
2.300 m2